Nyankommen eller bare stadig i tvivl ?

På denne side kan du finde oplysninger om nogle af de praktiske ting, som er gode at vide når man bor i Grækenland.

Læs på Den Danske Ambassades hjemmeside www.ambathen.um.dk/ om vigtige ting som for eksempel opholds- og arbejdstilladelse.

Foreløbig er der afsnit om:

Køb og Finansiering af ejendom i Grækenland

Denne artikel beskriver overordnet de vigtigste elementer af købsprocessen, de væsentligste omkostninger samt finansieringsmulighederne i Grækenland.

At finde en bolig...
Ejendomsmæglermarkedet i Grækenland er domineret af mange små selvstændige firmaer og kun få lidt større kæder. Der er ikke eksklusiv aftaler mellem sælger og ejendomsmægler, så sælger sætter ofte sin ejendom til salg hos flere mæglere på samme tid.
Af samme årsag og af frygt for at køber går uden om ejendomsmægler og direkte til sælger, annoncerer ejendomsmæglerne i stor udstrækning ikke deres boliger til salg med billeder og adresse. Dette gør boligsøgningen væsentlig mere omstændig end hvad vi kender i Danmark.
Når man kontakter en ejendomsmægler og aftaler besigtigelse af en eller flere ejendomme, vil ejendomsmæglere bede den potentielle køber om at underskrive et dokument der berettiger ejendomsmægleren til kommission i tilfælde af kunden på et tidspunkt skulle vælge at købe en af de besigtigede ejendomme. Typisk kommission er 2%.

Når boligen er fundet...
Når boligen er fundet skal prisen forhandles og den samlede købesum inklusiv omkostninger opgøres. Det er meget normalt at der kan opnås et afslag på op til 10% i den udbudte pris. Købsomkostningerne er relativt høje i Grækenland. De væsentligste poster er:

Skat
Som udgangspunkt skal køber betale 10-11% skat af købesummen som aftales i kontrakten, men for EU borgere der bor i Grækenland kan der opnås helt eller delvis skattefritagelse, hvis der er tale om førstegangskøb og at ejendommen tjerner til egen bolig. Den præcise situation for køber bør afklares i samråd med købers advokat.
Skatten beregnes af kontraktkøbesummen som typisk er væsentlig lavere end den aftalt købspris med sælger. Dermed bliver skattebetalingen mindre!
For at erhverve en ejendom i Grækenland kræver det, at køber har et ”skatte- identifikationsnummer” hos de græske skattemyndigheder. Det kan man enten skaffe selv ved at henvende sig på skattekontoret eller få via advokaten.
Advokat
Køber har pligt til at lad sig repræsentere af en advokat. Køber bør så tidligt som muligt i købsprocessen lave en aftale med en advokat der kan tjekke om ejendommen er fri for hæftelser, kontrollere købskontrakten samt bistå med øvrig juridsk rådgivning. Advokatsalæret variere en del og ligger typisk fra 1-2 pct. af kontraktkøbesummen og op til 4%. Skal advokaten lave yderligere juridisk arbejde for køber, skal man regne med yderligere betalinger. Det er derfor vigtigt, at der på første møde bliver aftalt endelig pris og opgaver mellem køber og advokat.
Notar
Alle ejendomshandler skal underskrives sammen med en Notar der verificere handlen og registrere det ændrede ejerforhold. Notaren udarbejder ofte købsaftalen i samråd med sælger og sælgers advokat, men køber er ansvarlig for at udpenge den Notar der skal anvendes og køber bærer ligeledes omkostningerne som ligger på 1,2% af kontraktkøbesummen. Hertil skal lægges 0,5% til registrering af det nye ejerforhold hos myndighederne.
Tilstandsrapport
Det er ikke muligt at få udarbejdet en tilstandsrapport som i Danmark. Dog er det vigtigt at køber allierede sig men en ekspert der kan hjælpe med at gennemgå ejendommen for eventuelle skader samt rådgive omkring den generelle tilstand af ejendommen. Dette kan gøres for mellem 100-500 euro.
Finansieringsomkostninger
Finansieringsomkostningerne afhænger af lånet og hvilken bank der anvendes. Dog er den største omkostningspost den sammen i alle banker. Gebyret til staten for registreringen af pantet til sikkerhed for lånet ligger på 0,85%. De fleste banker registrere et pant der udgår 120-130% of lånebeløbet.
Overføres købesummen fra Danmark skal man sørge for at få modtager-banken til at udstede en ”pink slip” som bevis for at købesummen var overført, således at man ikke senere risikerer at skulle betale indkomstskat af købesummen i Grækenland (primært for herboende danskere).

Finansiering i Grækenland...
Konkurrence mellem bankerne i Grækenland er hård og priserne er meget konkurrencedygtige sammenholdt med lån i Danmark. Hidtil har kun få banker været interesseret i at yde lån til danskere bosiddende udenfor Grækanland, men dette er ved at ændre sig. Danskere bosiddende i Grækenland kan låne på lige fod med grækerne, dog kan papirarbejdet i visse tilfælde være noget tungere.
Løbetiden for et boliglån er max. 40 år og boliger kan belånes op til 80% - i nogle tilfælde 100%. Lånene er enten med variable rente eller med fast rente for en kortere eller længere periode. De optages typisk i euro, men pga. den lavere rente er lån i CHF (Swiss Franc) ved at vinde indpas. Boliglånene er ikke som i kreditforeningerne i Danmark baseret på obligationer, men minder mere om traditionelle banklån. Den primære konkurrencefaktor er renten, hvorfor flere og flere banker forsøger at tiltrækker kunder ved at tilbyde en meget lav rente for de første 1-3 år af lånet, hvorefter renten ændre sig til en nærmere specificeret rente fastsat af banken.

Denne artikel er skrevet i april 2008 af Brian Jørgensen (Dansk Græsk Forenings kasserer), Partner / Adm. Dir., BEST LOAN. Se mere om virksomheden BEST LOAN på siden "Medlemmerne tilbyder"

Transport i Athen

Metroen i Athen består af 3 linier, hvoraf den ene er en gammel linie (Piraeus – Kifisia), og de to andre er af nyere dato (blev indviet i år 2000).
Forbindelsen mellem Kifisia og Piraeus passerer direkte gennem Athens centrum, dvs. bor man i en nordlig forstad til Athen, og skal man til centrum, kan man med fordel tage dette tog, og det samme gælder for beboere i Piraeus. Ved at benytte denne mulighed slipper man for først at skulle lede efter en parkeringsplads i centrum og derefter for at skulle af med en formue til et parkeringshus.
De to nyere linier af metroen dækker en stor del af centrum og strækker sig mod både øst, vest og syd. Desværre er nettet endnu ikke så udvidet, at det når ud til de forskellige forstæder, men man udbygger konstant med en tidsplan for de næste mange år.

Billet til metroen køber man nede i metroen i enten billethuset eller i en af automaterne. Der findes forskellige billetkategorier.
En almindelig billet koster 1 euro og gælder i 1,5 time. Den gælder til både metro, bus, trolley og tram. Billetten skal kun stemples en gang. Hvis du ved, at du skal benytte metroen flere gange, er det måske meget smart at købe en stak billetter på en gang, så man hele tiden har ved hånden. Husk at stemple billetten inden du går ned til perronen og behold den under hele turen.

At tage en bus i Athen kan for mange godt virke temmelig håbløst, men faktisk er det slet ikke så kompliceret. Man skal selvfølgelig vide, hvilket nummer man skal med, men da må man spørge sig frem, eller evt. ringe til info på 185. Her kan de fortælle dig nøjagtigt, hvilken bus du skal med for at komme fra A til B. Visse linier kan være meget fyldte, mens andre såmænd ikke er så slemme. Det er de færreste busser i dag, der ikke har aircondition. Lige for en bemærkning: bybusserne er de blå.

En busbillet koster som sagt 1 euro uanset strækning. Man stempler sin billet inde i bussen i en automat (hvis man da ikke har stemplet allerede i eks. Metroen), og der er ikke regler for, hvor man stiger ind og ud af bussen. Billetter køber man enten ved endestationen i et billethus eller i en kiosk. Det skal nævnes, at det ikke er alle kiosker, der har billetter, så igen er det meget smart altid at have en lille stak billetter, hvis man benytter sig af bus ind imellem.

Tager man en bus fra en endestation, findes der en tavle med en busplan. Men står du på ved et busstop, må du bare vente, til den kommer forbi. Vær opmærksom, for rejser du dig ikke op og rækker armen ud, vil bussen bare køre forbi dig.

En trolley fungerer på samme måde som en bus. Den eneste forskel er, at en trolley kører på strøm og hovedsageligt kun dækker centrum.

Tram blev indviet lige inden OL i 2004 og består af 3 linier. Den ene går fra Syntagma til Piraeus, den anden fra Syntagma til Voula i syd og den tredje fra Piraeus til Voula. De afgår med jævne mellemrum (ca. hver 5-10 min.), hvilket annonceres på hver station. Man skal regne med ca. en times kørsel fra Syntagma til Voula.

Billet kan købes i en automat på stationen eller i et billethus på stationen. Det er ikke alle stationer der har billethus. Du kan både stemple inde i tram og på stationen. Jeg foreslår, at man stempler på stationen, da du muligvis skal ned i den anden ende af tram for at stemple, (hvilket kan være anstrengende, hvis der er mange mennesker med).

Andre typer billetter
En 24-timers billet til 3 euro. På denne billet kan du køre i 24 timer og benytte alle former for offentlig transport. Den skal kun stemples en gang.

En 7-dages billet til 10 euro.

Disse to typer billetter skal købes enten på metrostationen eller i et billethus på en busendestation.

Til lufthavnen
Skal du til lufthavnen med offentlig transport, har du 3 muligheder. Du kan tage metroen fra Syntagma, som kører direkte til lufthavnen hver halve time, en lufthavnsbus som kører med jævne mellemrum, eller stå på toget, som går fra lufthavnen til Korinth. Alle 3 forbindelser er en hurtig måde at komme til lufthavnen på, og for alle 3 gælder det, at man køber en særlig lufthavnsbillet på stationen til 6 euro. Man kan altså ikke benytte en almindelig metrobillet helt ud til lufthavnen.

For alle transportmidler gælder at de starter tidligt om morgenen ved 5-tiden, og sidste tur er omkring midnat.

Taxa
Taxakørsel i Athen kræver et afsnit for sig. Der er forskellige regler for taxakørsel, der kan være lidt svære at få overblikket over som ny i Athen. Men her er et par huskeregler:

Sørg for at taxameteret bliver slået til fra start. Aftal aldrig en pris med chaufføren – du kan være helt sikker på at du kommer af med for meget. Det er strengt forbudt fra chaufførens side. Vil han ikke slå taxameteret til, eller kommer han med lange søforklaringer, om at det er i stykker, at det lige præcis i dag er en helt speciel dag og derfor …., så bed ham om at stoppe og stig ud. Du kan altid få en ny taxa.
Stopper du en taxa, vil du måske ofte komme ud for, at der allerede befinder sig en passager i bilen. Dette er meget normalt, men kan faktisk være temmelig irriterende, hvis det viser sig, at du skal en lang omvej for at komme til din destination. Det er derfor op til dig, om du vil vinke ham videre og vente på næste taxa. Det skal nævnes, at du ikke skal betale for at en anden bliver sat af først, dette bliver modregnet i prisen. Dog kan det som udlænding være svært at bedømme den egentlige takst på denne måde. Endnu engang skal det nævnes, at det faktisk ikke er tilladt at tage forskellige kunder op undervejs, men det er alligevel meget udbredt.
Bestiller du en taxa, lægges et ekstra gebyr oveni prisen. Det samme gælder, hvis du tager en taxa fra lufthavnen eller fra togstationen. Det skal også nævnes, at man skal betale et lille gebyr for hvert stykke bagage, dog ikke noget af betydning. Størrelsen af disse gebyrer kan du læse forrest hos chaufføren på et lille skilt.
Det kan til tider være svært at praje en taxa, især i myldretiden fra centrale steder. Her gælder reglen, at du skal ud og vifte med armen (gerne hele overkroppen), bruge albuen og så råbe til chaufføren, hvor du skal hen. Det er gerne mod os nordboeres principper at først til mølle-princippet skal bruges, men vil du have en taxa, er det denne metode du skal benytte dig af.
Rygning i taxa er ikke tilladt, men ofte vil du komme ud for, at chaufføren pulser løs. Du er i din fulde ret til at bede ham slukke smøgen, hvis det er generende, det samme gælder radioen.
I forbindelsen med nogle af højtiderne (jul og påske) bliver der lagt et lille ekstra gebyr i prisen. Dette er en form for feriepenge til chaufføren.

Taxa i Athen er generelt en nem og billig form for transport.

Parkering i Athen
At tage bilen til Athens centrum er som regel en ikke så simpel løsning som man kunne ønske sig. For det første kan man aldrig regne ud, hvornår man vil komme til at sidde fast i en trafikprop. Det er praktisk talt umuligt at forudsige trafiksituationen i Athen. Man kan være heldig at køre lige igennem, men også uheldig at bruge 3 gange så lang tid på at nå frem som planlagt.

Næste problem kan være parkering. Athen er delt op i forskellige parkeringszoner og der findes nu zoner til beboere, til forretningshavende, til diplomater osv. Til folk med ærinder i centrum er parkeringspladserne meget begrænsede, derfor skal man ofte lede længe efter en plads.

Eneste mulighed for at komme af med bilen med det samme er derfor parkeringshuse. Der findes en del parkeringshuse i Athen, andre små og andre store. Disse parkeringshuse kan man finde på et godt kort over Athen.

Prisen for at stille bilen i et parkeringshus svinger meget, men kan faktisk være en ret dyr affære, lige fra 5 til 10 euro per time. Jo længere væk fra centrum du stiller bilen, jo billigere er det. En mulighed er også at stille bilen ved en metrostation og så tage metroen ind til centrum. Det er meget brugt at man i et parkeringshus afleverer nøgle og bil ved indkørslen og henter den samme sted. HUSK: Vær opmærksom på lukketider.

Indkøb, forretninger, drikkepenge

Det lokale frugt- grøntsagsmarked
Hvert område i Athen har en ugentlig markedsdag. Eks. hver fredag i Glyfada på en bestemt gade fra kl. 6-7 om morgenen til ca. kl. 15.00 bliver der stillet massevis af boder op med frugt og grøntsager. Hvis det er et stort marked, vil der som regel også være nogle fiskehandlere med friske fisk og skaldyr, blomsterhandlere (blomster er meget billigere her end hos blomsterhandlere) og andre former for boder.

Grækerne køber her ind til hele ugens forløb. Og man køber stort ind….. derfor er de små trækvogne de græske husmødre slæber rundt på faktisk slet ikke en så dårlig ide.

Priserne på markedet bliver som regel angivet som kilopris, og man fylder selv i pose, med mindre du skal have for eks. kartofler. Det kan godt være, der er nogle, der vil blive en smule fornærmede, hvis du kun køber 2 æbler og 3 pærer…. som man jo ofte gør i Danmark, når man lægger i pose. I Grækenland fylder man gerne lidt mere i posen.

Supermarkedet
Der findes adskillige store kæder i Athen. De største supermarkeder og mest internationale er vel ALFA VITA og CARREFOUR. Her kan man finde mange kendte mærker og få mange af sine lyster dækket.

Et tip er at købe så meget som muligt friskskåret fra ostehandleren og fra salamiafdelingen. Her er udvalget meget større og varerne friske. Priserne står angivet som kilopris, og man bestiller bare så meget man vil (ingen regler her).

Mht. feta så kan man også her i osteafdelingen købe frisk feta fra tønden. Der findes forskellige slags feta, hårde og bløde, salte og mindre salte. Det er her helt tilladt at bede om en lille smagsprøve hvis du er i tvivl. Også frisk jogurt til bla. Tzatziki kan du købe i denne afdeling. Du bestiller blot et kvart kilo, et halvt kilo, et kilo, eller hvor meget du nu skal bruge.

Åbningstider
Banker: Alle hverdage 8-14.00
Posthuse: Alle hverdage 8-14.00, undtagen på Syntagma, hvor det store posthus er åbent til 19.00.
Butikker: Mandag, onsdag og lørdag ca. til kl. 15.00 ude i dit lokalkvarter, og tirsdag, torsdag og fredag fra kl. ca. 9.00-14.00 og fra 17.00-21.00. Inde i centrum og i de større butiksgader er butikker dog tirsdag, torsdag og fredag åbne hele dagen og til senere om lørdagen.

Renseri
Der findes masser af renserier i Athen. I forhold til Danmark er det meget billigt og hurtigt at få renset et jakkesæt, en frakke eller andet.

Skomagere
Skomagere finder man ligesom renserierne ude i de små kvarterer eller i nogle små sidegader til forretningsgaderne. Det er som regel nogle meget små butikker på kun få kvadratmeter, så kig godt efter dem, eller spørg i dit kvarter. Også dette er en meget billig og hurtig service.

Frisør
Ved nogle frisører er det nødvendigt at bestille tid og hos andre kan du komme til med det samme. Prisen for en klipning varierer meget og kan koste lige fra 10 euro til 30 (måske endda mere). Man betaler for hver ting, man skal have lavet. Dvs. både for hårvask, for klipning og ekstra hvis du skal have sat håret pænt. I forbindelse med jul og påske betaler man også her et lille ekstra beløb til frisørens feriepengekasse.

Drikkepenge
Man er ikke forpligtet til at lægge drikkepenge i Grækenland, da drikkepenge indgår i prisen. Dog er det meget almindeligt, at man måske runder op. Dvs. bliver en taxatur 4.75 euro, så rund op til 5, eller betaler du 9.10 euro på en cafe så læg 10. Men igen, dette afhænger af, hvor mange i selskabet man er, om servicen osv. Har man fået en supergod service og et forrygende måltid mad, så kan man altid lægge mere end man plejer. Det er fuldstændig op til dig selv.

Danske fødevarer

Når man har bosat sig i Grækenland vil de fleste sikkert først kaste sig glad over landets kulinariske specialiteter med de mange grøntsager. Man nyder at gå på det ugentlige marked (laiki) med det store udvalg af friske grøntsager og frugter, bare farver, duft og selve stemningen er inspirerende. Hvis man i løbet af 1990erne ikke har opfattet budskabet med ’6 om dagen’ og flere vegetarretter, så vænner man sig hurtigt til mere grønt i hverdagen hernede. Her er hakket kød ikke bare er som i Danmark; en lettilgængelig pakke med angivet fedtindhold, vægt og pris. Man skal selv gå til slagteren og gøre sin bestilling, til gengæld oplever man så en meget høj kvalitet af for eksempel friskhakket kød.

Mange fødevarer kan erstattes med noget tilsvarende. Men efter et stykke tid kan lysten melde sig efter nogle af de fødevarer, som vi kender fra Danmark. Der findes en del danske firmaer, der har specialiseret sig i at sende danske varer til udlandet og disse kan bl.a. ses under Gode links. Hvis trangen melder sig i slutningen af november, så kan man jo tage en tur til Den Skandinaviske Kirkes julebazar og købe rødkål, syltede agurker, asier, remoulade, sild samt marcipan og nougat. Den tredje løsning er at bede familie eller venner, der kommer på besøg om at medtage noget i bagagen.

Men hvis man ikke stoler helt på postgang i forbindelse med nethandel, ikke lige får besøg og der er lang tid til julebazaren, så er det at man skal i gang med at støve butikkerne igennem for at finde det man ønsker. Heldigvis har tiderne ændret de græske supermarkeder, så der er et større udvalg og en for danskere naturlig ting som havregryn, der for 15 år siden gik under ’specialvarer’ og kostede 30 kr for et kilo, kan nu findes på hylderne og til en mere rimelig pris. Almindelige danske skæreoste som f.eks. Samsø kan man osse finde i flere supermarkeders osteafdeling. Arla fremstiller en fin parmesan-agtig ost, ’skliro tiri Danias’, der ikke sælges i Danmark. Du kan dog ikke regne med at kunne opstøve karrysild, ymer eller Piratos...

Her er en liste over forskellige fødevarer, som du måske søger. Hvis du har tilføjelser, som andre kan få brug for, så send venligst en mail til:

birgitte.kofoed.fudas@mail.com

VARE:	OPLYSNING:
Brun farin	Fås bl.a. i AB Vasilopoulos og Carrefour
Creme fraiche	Fås i Carrefour
Daim chokolade	Fås i IKEA
Flødeboller	Fås i IKEA
Kanelgifler	Fås i IKEA
Kardemomme	Kan købes som hele kapsler i AB
Klipfisk	Fra Island koster kun 1/3 af prisen
Knækbrød	Wasa rågi fås bl.a. i AB. Diverse knækbrød, bl.a.runde kan købes i IKEA
Lakridser og vingummi	Haribo lakrids og vingummi fås i Carrefour og diverse varianter hos "The Greek Shop", Adrianou 120 (Plaka gågaden). Haribo er faktisk tysk. Läkerol fås i IKEA
Leverpostej	Fås hos Carrefour
Margarine	Bitam er nok den der ligner OMA mest
Marmelade fra Den Gamle Fabrik	Fås hos AB
Perlemelis	Findes ikke i Grækenland
Rejer	De bedste kogte er fra Grønland og fås i Lidl.
Rugbrød	Fås de fleste steder med meget lang holdbarhed, men det der mest ligner dansk rugbrød er fra Lidl
Russisk salat	’Patzarosalata’ hedder produktet fra firmaet Hellmans, der fås i de fleste supermarkeder. Tag ikke fejl af den græske ’rossiki salata’, som er en hvid mayonnaisesalat med forskellige grøntsager, rødbeder undtaget!
Rødbeder, syltede	Fås i Lidl.
Røget filet	Fås kun i Lidl
Smør Lurpak	Fås i alle supermarkeder, men husk der er både saltet og usaltet. Arla kører store reklamefremstød hernede.
Skinke	Det er svært at finde skinke af ordentlig kvalitet, ofte kaldes en kødpølse-agtig ting for skinke. Lidl har silkeskåret tysk skinke.
Spegepølse	Fås hos Lidl, der også har jagtpølse.
Syltede agurker	Fås på glas hos Lidl.
Vanille	Den græske version af stødt vanille købes i små rør og smager lidt salt. Hel vanillestang kan købes i krydderiforretningerne i Evripidou, men er dyr i forhold til danske priser.

Navnedage og fødselsdage

I Grækenland fejrer man navnedage. Næsten alle grækere er opkaldt efter en helgen, og når denne helgen så fejres, har man navnedag. Dvs. alle som hedder eks. Konstantinos fejrer navnedag d. 21. maj og alle som hedder Maria d. 15. august osv.

Skikken er, at man på denne dag byder venner, familie og kollegaer på eks. kage. Man tager kager med på arbejde, inviterer venner og familie på mad eller sene drinks, eller hvad man nu har lyst til. Det er også meget normalt, at folk kommer uanmeldte forbi for lige at ønske tillykke, og så skal man altså helst have et eller andet at byde på. Derudover ringer man til alle dem man kender, som hedder Konstantinos (Kostas) for lige at sige tillykke (chronia polla).

For voksnes vedkommende fejrer man hellere sin navnedag end sin fødselsdag. Der er mange, der slet ikke fejrer fødselsdag. Dette gælder selvfølgelig ikke for børn. Børnene fejrer fødselsdag som børn i Danmark.

Traditioner og højtider

Grækenland er et land med et utal af traditioner, både nationale helligdage og kirkelige højtideligheder, som fejres ens landet over, men også lokale traditioner som varierer fra sted til sted.

Stort set alle, både unge og ældre, har et stærkt knyttet forhold til disse traditioner, hvilket er årsagen til at så mange gamle traditioner består idag. Grækenland er et land med 10-11 millioner indbyggere, hvoraf ca. de 5 bor i Athen. Dette er dog ikke ensbetydende med at disse 5 millioner er født og opvokset i Athen. Faktisk stammer en meget stor procentdel af disse byboere fra landet og fra øerne. Athen (og andre større byer) oplevede i eftertidskrigen og ind i 60 – 70 erne en markant tilflytning af folk fra provinsen der søgte bedre held i byen. Nok flyttede disse folk til byerne, men samtidig beholdt de deres jord og huse ude på landet, så de altid havde noget at vende tilbage til. Disse huse består så den dag i dag og er et fast tilholdssted i forbindelse med højtider, ferier og traditioner. Derfor vil man også i forbindelse med disse helligdage opleve en enormt trafik ud og ind af Athen – folk tager simpelthen hjem. Dette gælder ikke blot den generation som er vokset op på landet, men flyttet til Athen, men også de unge som får et helt særligt forhold til deres forældres hjemegn.

Dette er blandt andet en af årsagerne til at traditioner i Grækenland er meget stærke og betyder så meget for den enkelte.

6. Januar: Helligtrekonger
Den 6. Januar fejrer man landet over Helligtrekonger. Dette foregår ved at man efter gudstjeneste følger med præsten (de steder hvor der er vand i nærheden) ned til vandet (sø, flod eller hav). Her vil præsten velsigne vandet, hvorefter han kaster et stort kors ud. Lige så snart korset er kastet, springer de mest modige og ”vandglade” i vandet og dykker efter korset.

Karneval
Anden halvdel af februar starter karnevallet, som strækker sig over et par uger og varer indtil Kathara Deftera (rene mandag). Karneval hedder på græsk ”apokrias”. Karnevallet bliver fejret meget forskelligt landet over. I nogle byer bliver det fejret efter meget gamle traditioner med dionyssoskostumer og fallossymboler, andre steder med en brud (en mand klædt ud som brud). Hver egn har sin tradition. Det er værd at undersøge nærmere hvilke byer der fejrer karnevallet, på hvilken måde og hvornår, hvis man har lyst til at opleve det og hvis ens blufærdighed ellers kan klare det.

Det er dog ikke kun disse gamle traditioner man vil opleve. Folk, gamle som unge, klæder sig ud i det helt store skrud, og fester natten lang, både privat og på byens barer og cafeer.

En anden dag under karnevalsperioden er ”tsichnopempti” (torsdagen hvor man griller). Denne torsdag spiser man grillet kød landet over. Det siges at det er sidste torsdag inden fasten, hvor man rigtig kan dufte røgen fra det grillede kød. Denne aften er der mange der drager til Plaka. Overalt vil man kunne lugte røgen fra grillerne, børn og unge er klædt ud, men pas på, traditionen er også at man slår på hinanden med plastickøller..... og kaster med konfetti!!!

Karnevallet kulminerer med karnevalssøndag i Patras. Patras er hovedbyen for karnevallet, og der bliver festet og danset i gaderne fra fredag til mandag morgen. Hvis man vil opleve karnevallet i Patras skal man være meget tidligt ude med hotelreservation. I Athen foregår karnevallet i Moschato.

25. marts: den græske uafhængighedsdag
Hvert år d. 25 marts fejrer Grækenland enden på 400 års besættelse af Det Ottomanske Rige. Konstantinobel blev i 1453 besat af ottomannerne, og i 1821 startede frihedskampen fra Peloponnes.

Dagen er en national helligdag som bliver fejret landet over med parader og events. I Athen, efter den kirkelige ceremoni i domkirken hvor alle landets store personligheder er til stede, bliver det helt store militære udstyr kørt frem. Alt, lige fra frømænd til store tanks og til F16, deltager i paraden i Athens centrum. Paraden starter for enden af Amalias Avenue, går forbi parlamentet, hvor statsministeren, ministre, ærkebiskoppen, ambassadører og mange andre vigtige personligheder hilser paraden. Den fortsætter derefter ned af Panepistimiou Avenue til Omonia.

Har man lyst til at overvære paraden, skal man altså finde en ståplads enten på Syntagma eller ned langs Panepistimiou. Paraden starter omkring kl. 11.00. Centrum vil være spærret af, så lad være med at tage bilen.

I landets andre byer bliver dagen fejret med parader af skolebørn.

Den græsk-ortodokse påske i Grækenland
Hvor man i Danmark gør mest ud af julen som højtid med Jesu fødsel, står påsken med genopstandelsen for grækerne som den stærkeste og mest betydningsfulde højtid i løbet af året. 98% af alle grækere er græsk-ortodokse, og selvom tendensen viser, at det er færre og færre der er aktivt troende og bruger kirken til hverdag, deltager folk i alle aldre i ritualerne omkring påsken. Især kvinderne og den ældre generation bruger megen energi og flid på at efterleve alle de religiøse regler, der er forbundet med påske.

Fasten
Den græsk-ortodokse påske starter for alvor 40 dage før påskesøndag og starter altid på en mandag. På denne særlige dag "Kathara Deftera" (rene mandag) starter fasten, som skal vare i 40 dage. Grækerne ser denne dag som en slags festdag, hvor man sammen med familie og venner samles om fastens lækkerier og et glas vin. Det er for mange en tradition at pakke madkurven og drage ud i det grønne, hvis vejret tillader det, og sætte drager til vejrs. Madkurven kan indeholde retter med skaldyr og blæksprutte (disse indeholder ikke blod), en græsk rognsalat (taramas) forskellige retter af tørrede bønner og meget andet.

For dem der vil opleve denne dag sammen med grækere, er det en god ide at tage ind til centrum af Athen, til Filopappouhøjen over for Akropolis. Her samles mange med deres madkurve, og der vil være musik, dans og drageflyvning.

Fasten forbyder al indtagelse af kød og mælkeprodukter. Især ældre kvinder overholder fasten helt og holdent i de 40 dage, hvorimod de unge og mændene måske blot vælger at faste den sidste uge. I den sidste uge, hvor man går korsfæstelsen i møde, bliver fasten strengere, og fredag er det meget begrænset, hvad man kan spise idet selv madolie, grækernes basisingrediens til madlavning, er bandlyst. Fasten slutter natten til påskesøndag med Kristi opstandelse.

Forskellige højtider i tiden op til påsken
I løbet af de 40 dage inden påske er der adskillige religiøse højtider, som man alt afhængigt af lokale traditioner giver større eller mindre betydning og fejrer på hver sin vis. Her iblandt hører højtider som sjælelørdag, tilbedelse af korset og palmesøndag.

Agios Theodoros-dagen, som hører til sjælelørdag, er en højtid for de afdøde. Man tildeler denne dag stor betydning, og familier til afdøde holder mindehøjtideligheder på deres kæres gravsteder, mens Kolliva deles ud i kirken. Kolliva er en blanding af korn, rosiner og flormelis, som man deler ud til pårørende i forbindelse med begravelser og mindehøjtideligheder.

På dagen for tilbedelse af korset deler præsten små grene af rosmarin eller blomster ud til menigheden. De troende forbinder disse med en helende og beskyttende evne, og ved at dyppe stilkene i vievand holder de hånden over deres kære.

Palmesøndag pyntes kirkerne med laurbærgrene, dafni og myrte, hvilke også uddeles ved gudstjenesten. Man anbringer disse ved den hjemlige ikonhylde , som beskyttelse mod alt ondt. En ikonhylde er fast del af ethvert græsk hjem. Man har her ikoner med forskellige helgener og som regel altid et lille lys tændt.

Påskeugen
Selve påskeugen bliver karakteriseret som ugen i dyb sorg. I gamle dage var al form for morskab forbudt. I dagens Grækenland gælder dette stadig i visse fjerntliggende samfund, men for de fleste overholdes dette forbud kun langfredag. Dvs. langfredag er restauranter, teatre, barer osv. lukket. I de fleste kirker bruger man at ringe med kirkeklokkerne hele langfredag. Selv mange unge mennesker vælger at følge fasten strengt hele den sidste uge, hvorefter de påskelørdag går til nadver.

Skærtorsdag
Skærtorsdag begynder man forberedelserne til påske. Traditionen byder, at man bager kranse med forskellige urter og udformninger. Derudover farver man æg med en stærk rød farve. Der findes utallige forskellige regler for, hvordan æggene skal farves, og det siges, at hvert æg har sin helt specielle kraft. Æggene symboliserer liv og har en kraft, der bliver overført til mennesker, dyr og planter. Skærtorsdag om aftenen har man aftensgudstjeneste, hvor der læses op af de 12 evangelier. Menigheden bruger oplæsningen af de 12 evangelier til velsignelse af hverdagsting, og man bringer eksempelvis brød, salt, æg eller vand med i kirke for at få det velsignet. Troen siger, at fra skærtorsdag, hvor Frelseren forbereder sin rejse til de dødes rige, bliver de afdødes sjæle frelst. Derfor besøger man gravsteder denne dag eller evt. dagene derefter, og for at mindes de afdøde deler man mad ud, eksempelvis specielle brød bagt til anledningen.

Langfredag
Langfredag regnes klart for påskens tungeste dag, hvilket man viser ved at skærpe fasten til også at forbyde brugen af madolie. Hele dagen er helliget Kristi nedtagelse fra korset, gravlæggelsen og den følgende procession. Ved middagstid nedtages Kristi fra korset og lægges i en kiste. Derefter pyntes kisten, som er placeret på en båre, med forårets blomster bundet i kranse og guirlander. Samtidig med at menighedens piger pynter kisten, messer de Jomfru Marias sørgesang over hendes tab. Om aftenen strømmer folk til for at bede ved Kristi gravlæggelse. Alle passerer under båren med kisten for at "blive velsignet". Ved mørkets frembrud begynder processionen gennem gaderne, hvor den pyntede kiste kan ses og tilbedes af alle. Først i processionen føres korset og derefter kisten og præsterne. De troende, der følger kisten, holder alle tændte vokslys i hænderne, og hele vejen undervejs messer præsterne bønner, og kirkeklokkerne slår langsomt i sorg i baggrunden.

Påskelørdag
Den tunge sorg fra langfredag begynder påskelørdag at lette. I fællesskab med præsten udspiller der sig i kirken ritualer med det formål at skræmme eventuelle dæmoner væk, som ønsker at forhindre Kristi opstandelse og dermed menneskehedens frelse.

Hjemme i det private begynder forberedelserne til påskesøndag så småt. Brød og de typiske græske oste- eller spinatpies skal forberedes, lam skal slagtes og vin skal tappes.

Påskesøndag
Påskens højdepunkt, nemlig Kristi opstandelse, indtræffer lørdag midnat. Kirken er ikke længere henlagt i sorg, men fyldes af grækere i alle aldre klædt i deres fineste tøj. Ved aftengudstjenestens begyndelse er kirken oplyst af et svagt lys, men på et tidspunkt slukkes alle lys. Kirken henligger i mørke indtil præsten pludselig står i døren med et tændt vokslys, mens han messer "Defte lavete fos"(kom og modtag det hellige lys). Alle i kirken medbringer et vokslys, som de lader tænde af præstens lys, og til sidst er kirken oplyst af et nyt og helligt lys. Når sætningen "Jesu er opstanden" lyder fra præsten, fyldes atmosfæren af højt ringende kirkeklokker, kanonslag og fyrværkeri. De larmende og voldsomme ritualer har efter gammel skik til formål at skræmme eventuelle dæmoner væk, som kæmper mod Jesu opstandelse. Dette er højdepunktet for påskesøndag.

Efter opstandelsen tager man det hellige lys med hjem, idet man tiltror lyset helbredende og beskyttende evner. Først slås med lyset korsets tegn over husets indgang, og derefter gives flammen videre til lyset ved ikonhylden. Efter gammel skik samles familie efter kirkegang til natmad. Det skal her nævnes, at efter opstandelsen ophører fasten, og man kan med appetit sætte sig til bords. Det første man efter traditionen indtager, er de farvede røde æg. Skikken siger, at hver har sit æg, og næse mod næse skal man støde det sammen med de andres. Det æg, der holder til sidst, er det stærkeste. Den traditionelle ret, der serveres påskenat, hedder Mageiritsa og består af en suppe kogt på lammeindmad skåret i små stykker, forårsløg og hakket grøn salat.

Dagen derpå er en festdag, der som regel fejres i familiens skød. Fra tidlig morgen er der travlhed. Mændene står for at tilberede lammet, som grilles helstegt. Kvinderne står for alt tilbehøret. Stemningen i disse morgentravle timer er i top, og med duften fra det helstegte lam, ledsaget af et lille glas ouzo eller vin, synges og danses der gerne til alle er samlet og efter 40 dages faste kan nyde et velsmagende måltid.

Påsken i Grækenland er bestemt en oplevelse værd. Så start fredag aften med en tur i kirke og det er iøvrigt helt tilladt at følge med i optoget, så gør endelig det. I de fleste kirker lørdag aften ved midnatstid fejres jesu opstandelse. Tag jeres pæne tøj på og deltag i festlighederne (husk at medbringe et lys. Har man glemt lyset, kan man lægge et par mønter i kirkebøssen og tage et indenfor i kirken). Er man så heldig at blive inviteret til at sidde med ved det græske påskebord, er det bestemt et tilbud man bør sige ja tak til.

Den 15. August: Jomfru Maria-dagen
Dette er en af grækernes største religiøse helligdage og rigtig mange grækere går i kirke. Man samles som regel med familien over et godt måltid mad, masser af god vin og dans og musik. Dette er også navnedagen for alle der hedder Maria, Panagiotis, Panagiota og Despina.

28. Oktober: NEJ – dagen (ochi)
Ved starten af 2. Verdenskrig sagde den daværende statsleder og dictator Metaxa NEJ til at lade det fasistiske Italien invadere landet. Det er dette heroiske NEJ man fejrer d. 28 oktober. Grækerne hænger flag ud fra deres balkon og skolebørn marcherer i blå og hvide klæder landet over.

Jul & nytår
Ganske vist fejres julen i Grækenland, men den har slet ikke samme betydning som påsken. Man fejrer juledag d. 25. december med en god julemiddag, som regel bestående af farseret kalkun. Det er ikke en tradition, at man åbner gaver til jul, og det er heller ikke en tradition, at man giver gaver til alle i familien. Gaverne bliver først åbnet nytårsdag.

Nytåret fejrer man sammen med familien. Det er tradition at man spiser sammen med familien og spiller kort indtil midnat, hvorefter man sammen skåler det nye år velkommen. Efter midnat tager de festlystne så videre og fester med venner og bekendte privat eller på natklubber.

Man har ikke fyrværkeri, så I må ikke forvente det store skue når I nu alle vender ansigtet forventningsfuldt mod himlen 5 min. over midnat..... Det er kun centrale steder man har fyrværkeri. For eksempel i Pireaus og på Syntagma, eller fra andre centrale steder, vil man sammen med en masse andre kunne opleve fyrværkeri. På Rådhudpladsen i Pireaus og på Syntagma plejer kommunerne at holde store koncerter med kendte græske navne for at slutte af med fyrværkeri.

Kærester, forlovelse og bryllup

Ægteskabet anses i Grækenland som en naturlig og selvfølgelig begivenhed i livet, som der lægges stor vægt på.

At få en kæreste
For at give et indblik i hvad der ligger forud for den giftemodne alder, skal vi først se på de unges teenageår. I Danmark er det en selvfølge at de unge får kærester i en tidlig alder og at de allerede efter kort bekendtskab bliver præsenteret for forældrene og endda i mange tilfælde overnatter og sidder med ved det fælles morgenbord dagen efter. Der er ikke nogen grund til at tro, at græske unge ikke forelsker sig og får kærester ligesom i Danmark! Forskellen er blot den, at man i Grækenland stadigvæk og selvom vi nu skriver 2008, holder kærester og forældre adskilte. Det er de færreste unge der præsenterer kæresten for forældrene før efter lang tids forhold, og da slet ikke som teenagere. Dvs. den dag kæresten hilser på familien taler vi om et seriøst forhold. Om det så er et forhold der fører til bryllup vil kun tiden vise. Det skal dog understreges at der er stor forskel på land og by, men i det store hele gælder de samme tendenser.

Skulle ”uheldet” være ude og opstår der en graviditet, så er det de fleste unge der vælger at blive gift, eller i værste fald vælger en abort. Det er stadig ikke velset i mange samfund at få et barn udenfor ægteskabet, især ikke når vi taler om den græske provins. Hvad angår byerne er det dog mere ”tilladt” og faktisk ser man en større tendens til at unge faktisk vælger denne løsning, dog som regel en kortvarig løsning, da et bryllup hurtigt følger.

Forlovelse
Det er meget normalt at de unge bliver forlovede inden brylluppet. Især på landet er det en skik der står meget stærkt. En forlovelse holdes enten i hjemmet eller ude og den tætte familie inviteres til at fejre begivenheden. Med tætte familie menes både onkler, tanter, bedsteforældre, kusiner osv. så det kan hurtigt komme op på en større forsamling. Nogle vælger at gøre det småt, men de fleste holder faktisk en lille fest med diverse traktementer og dans. Forloveren udveksler forlovelsesringene og gør dermed forholdet officielt.

Medgift
I dag er det også helt normalt at de unge bor sammen en tid inden de indgår ægteskab. Før i tiden (gælder stadig en del unge) boede man hjemme indtil den dag brylluppet skulle stå. Man gjorde da det fremtidige hjem klar med møblement og udstyr, som bryllupsgæstrne så skulle bese og indvie ved festlighederne op til selve dagen. Til denne tradition hører begrebet ”prika” medgift. Pigens mor har gennem pigens opvækst samlet og lavet udstyr i form af lagner, tæpper, broderede duge, gardiner osv. til datterens medgift. Dette er en tradition der stadig er gældende i dag – man tillægger den blot ikke samme betydning som før i tiden, men findes det gør den.

Krevati (sengen)
Traditionen siger, at bruden torsdagen inden brylluppet holder ”krevati” (seng). Man pynter hjemmet, reder ”sengen” traditionelt med dele af medgiften og inviterer kvinderne i familien og veninderne. Herefter foregår der forskellige ritualer, ritualer der varierer fra egn til egn, men traditionens fælles hovedbudskab er at ”velsigne” ægteskabet (ægtesengen) så det bærer frugt. Et eksempel på en tradition kan være at man kaster penge på sengen, anbringer et lille barn (pige) midt på sengen og synger forskellige sange.

Bryllupsdagen
Selve bryllupsdagen er som altid meget hektisk og starter fra tidlig morgen. Brudgommen er som regel sammen med sin nærmeste familie og venner og bruden med sin del af familien. Det er meget normalt at folk går ud og ind af huset på selve dagen, midt i de sidste bryllupsforberedelser, bliver budt på kaffe og kage, et lille glas og diverse lækkerier. Dette er især udbredt på landet, hvor man skal stå parat hver dag i en hel uge med mad og bagværk, så man kan byde alle dem der kommer forbi med lykkeønskninger.

Når tiden nærmer sig, kører først brudgommen til kirke. Denne venter sin brud udenfor kirken med brudebuketten. Bruden køres i en fint pyntet bil til kirke og brudens familie følger højlydt efter. Dvs. lørdag og søndag når I hører en masse dytten, er det altså ikke irriterende bilister, men bryllupsgæster. Kører i forbi, skal I bare dytte med....! Bruden ankommer med sine forældre til kirken. Faderen fører hende op til brudgommen, som tager imod hende ved indgangen til kirken. Sammen går alle herefter ind i kirken. Det er normalt at flok klapper når bruden ankommer.

Da Athen jo er en travl by kan der sagtens foregå 3-4 vielser på en aften, men de foregår ikke på samme tid. Hvert par får deres egen vielse, dvs. kirken skal pyntes op og tømmes før og efter hver vielse. Grunden til dette er den, at bryllupper hernede jo er temmelig store, dvs. kirkerne kan simpelthen ikke rumme så mange mennesker på en gang, og sådan er traditionen nu engang. I nogle kirker er der god plads og man kan overvære vielsen siddende, men det er meget normalt ikke at sidde ned inde i kirken. Man finder blot en plads hvorfra man kan se det hele og står så op under hele ceremonien. Selvom grækere har en meget stærk tro, nærer de ikke den samme form for ærefrygt for det at gå i kirke, som vi gør derhjemme. Der bliver både snakket og grint højlydt og fotograferet og filmet under hele forløbet, så det må I være forberedte på, hvis I skulle være så heldige at komme til bryllup, at det er ganske normalt. Ceremonien går igang og præsten messer og læser op fra det hellige evangelium. Den første del af ritualerne er ringene, som forloveren skal sætte på, derefter kommer vinen som præsten skænker og dernæst ritualet med de såkaldte stefana. Stefana er to kranse som forloveren skal bytte rundt over hovedet på brudeparret. Mens brudeparret bærer disse stefana går de sammen med præsten og forloveren tre gange rundt om alterbordet. Det er på dette tidspunkt man kaster ris og altså ikke efter vielsen som i Danmark. Risene bliver i små kurve delt rundt til alle. Under hele forløbet, som varer ca. 30-40 min. bliver der messet. Når hele vielsen er vel overstået, stiller brudeparret op ved døren sammen med deres forlover og forældre og tager imod lykkeønskninger. Til brudeparret siger man ”να ζήσετε” (na zisete), til forloveren ”πάντα άξιος” (panta aksios) og til forældrene ”να σας ζήσουν” (na sas zisoun). Det kan godt tage lidt tid, da der kan være temmelig mange gæster i kirke, måske 200 eller 500. Efter dette får alle en lille traditionel pakke, som et minde om brylluppet, nemlig en lille stofbylt med glaserede mandler.

Mht. gaver tager man dem som regel med i kirken og afleverer dem til den person der tager sig af dette. Det er ikke skik, at brudeparret åbner gaverne i løbet af aftenen, men derimod dagen efter.

Er man inviteret med til bords fortsætter festen. I Grækenland er det helt normalt at der er nogle der kun får en invitation til kirken og ikke til festen bagefter. Så hvis I får en indbydelse hvor der ikke er vedlagt noget kort eller står skrevet at I er velkomne til at deltage i festen, så regn kun med kirken.

Til sidst, brudeparret længe leve.....

Dåb

I Grækenland er det normalt at et barn bliver døbt fra det er måske 6 måneder gammelt. Et barn kan også sagtens være 2 år inden det bliver døbt.

Dåbsritualet foregår meget anderledes end hvad vi er vant til i Danmark. Gudmoderen (nona) eller gudfaderen (nonos) holder barnet mens præsten messer og læser op fra det hellige evangelium. I denne forbindelse nævnes også barnets navn. Derefter klæder moderen barnet af til det er helt nøgent. Præsten holder barnet og sænker det ned i døbefonden som er fyldt med vand. Er det et lille barn dybbes det gerne helt ned med hovedet, hvorimod større børn kan slippe blot med at få dybbet kroppen. Derefter indsmøres barnet i velsignet olivenolie. De fleste børn stikker gerne i et højt vræl under denne del af ceremonien. Barnet klædes nu på i sit dåbstøj og dåben fortsætter. Gudmoderen holder barnet og går sammen med præsten og forældrene tre gange rundt om døbefonden. Et andet barn (evt. en voksen) går forrest med et stort hvidt stearinlys (lambada). I løbet af dåben bliver der delt små sølvkors ud til gæsterne, hvilke man sætter på sit tøj med en lille nål.

Når dåben er færdig stiller forældrene og gudmoderen sig op ved udgangen, eller måske udenfor kirken, og tager imod lykkeønskninger. Herefter får man som gave som regel et stykke kage med barnets navn og en lille stofbylt med glaserede mandler. Nogle deler også små gaver ud til børnene.

De fleste vælger at holde en lille fest bagefter.

Begravelse

Også begravelser foregår i Grækenland på anden vis end hvad vi er vant til. Det skal lige nævnes, at der er stor forskel på begravelser fra land til by. Et er dog fælles, nemlig at den døde skal begraves helst dagen efter at døden er indtruffet.

I byerne gøres afdøde i stand af en bedemand eller af hospitalet (alt afhængigt af hvor og hvordan døden er indtruffet). En typisk begravelse vil som regel foregå som følgende: den afdøde ligger i lighuset til den efterfølgende dag, hvorefter denne lægges i kiste og køres til kirkegården. Kisten står midt i kirken, og foran kisten anbringes et fotografi af afdøde. Alt afhængigt af omstændighederne omkring døden, er kisten åben eller lukket. Efter selve liturgien, går alle hen til kisten og siger farvel til deres kære. De nærmeste familiemedlemmer kysser (hvis kisten er åben) den afdødes hånd eller pande og ikonet der bliver lagt med i kisten. Herefter går man samlet til kirkegården, hvor kisten sænkes ned i graven.

På landet er selve processen omkring tiden før begravelsen meget anderledes. Lad os tage et eksempel på en ældre person der dør i hjemmet. Når en person har taget sit sidste åndedræt hidkaldes hele familien fra nær og fjern. Den nærmeste familie, dvs. døtre eller svigerdøtre gør afdøde i stand. Man vasker denne i vin og klæder personen på i fint nyt tøj. Huset er enten på forhånd gjort rent, eller gøres nu rent og klart til anbringelse af kisten. Bedemanden kommer og lægger den afdøde i kisten, som derefter bliver anbragt gerne på et bord i stuen. Udenfor huset eller udenfor rummet hvor kisten står, tænder man lys for den afdøde. Dvs. alle der kommer i løbet af dagen eller natten tænder et lys. Den afdøde må ikke lades alene på noget tidspunkt, hvilket betyder at kvinderne sidder og våger hele natten. Omkring kisten er anbragt stole. Det er som regel gamle koner og de nærmeste til afdøde der sidder der hele natten. Nogle græder og klager sig jamrende, mens andre blot sidder stille og sørger. Der findes helt bestemt klagesange til disse stunder, klagesange de fleste gamle koner kender. Mændene står udenfor og kommer blot ind med jævne mellemrum. Når man kommer ind i rummet hvor den afdøde ligger med åben kiste, går man hen til denne og kysser ikonet der ligger på vedkommendes bryst og slår korsets tegn. Nogle kysser også pande eller hånd. Sådan foregår det indtil præsten kommer den efterfølgende dag. I hjemmet messer præsten over den døde og herefter køres kisten til kirken. Alle følger med. Dvs. man mødes altså hjemme og følger trop.

Kisten anbringes i kirken, som regel åben. Præsten messer og foretager de forskellige kirkelige ritualer. Herefter går alle hen til afdøde og siger farvel som ovenfor beskrevet, og tilsidst kondolerer man de nærmeste pårørende.

På kirkegården fortsætter præsten de sidste ritualer, velsigner og kisten bliver sænket i graven. Man hælder herefter olivenolie og vin ned på kisten og folk kaster jord over og slår korsets tegn. Når dette er overstået får man i et lille bæger kogt korn.

Derefter holdes der gravøl, hvor der serveres kaffe og cognac.

På 3. dagen efter begravelsen holdes en lille mindehøjtidelighed ved graven, hvor præsten læser over den afdøde. De pårørende deler her Koliva ud. Koliva er igen kogt korn blandet med rosiner, hakkede valnødder m.m. og pyntet med flormelis.

På 9. dagen holdes endnu en mindehøjtidelighed ved graven. Som regel serveres også her efterfølgende kaffe og cognac.

På 40. dagen holdes mindehøjtidelighed i kirken og ved graven. Man inviterer her folk der var med til begravelsen. Udover koliva, serveres også kaffe og cognac, og evt. også et varmt måltid mad.

Efter 6 måneder holdes endnu en mindehøjtidelig ved graven.

På årsdagen for begravelsen inviteres folk igen til en mindehøjtidelighed i kirken. Dette er en af de større begivenheder og folk samles. Processen er den samme som ved 40. dagen.

I byerne, men også mange steder på landet, har man den tradition at kisten graves op efter 5 år. Knoglerne vaskes i vand og vin og lægges fint til rette i et lille marmorskrin, som efterfølgende anbringes i et specielt rum på kirkegården, beregnet til dette formål. Nogle familier vælger at deltage i processen omkring optagningen, mens andre overlader dette til rette vedkommende på kirkegården.

Som dansker står man lidt fremmed overfor disse traditioner og de kan virke meget barske og ligefremme, men grækerne tager disse som en naturlig del af livet. De sørger meget åbenlyst, men får sagt farvel på en god måde.

Rejse i Grækenland

Ønsker man at rejse rundt i Grækenland på egen hånd og med de offentlige transportmidler, har man 4 muligheder: fly, tog, expressbus og færge.

Fly:
Grækenland råder over mange lufthavne, så man har faktisk muligheden for at nå et hvert hjørne af Grækenland med fly. For nærmere oplysninger om konkrete destinationer., besøg lufthavnens officielle hjemmeside www.aia.gr eller ring på 210 35 30 000.

Tog:
Athen har en hovedbanegård med afgange til store dele af Grækenland. Der findes både expresstoge og ”langsomme toge”. At rejse med tog i Grækenland er en forholdsvis behagelig og økonomisk rejseform. Næsten uanset hvilken destination man har sat sig for, kommer man igennem smukke og storslående egne af Grækenland og passerer gamle og charmerende togstationer.

Hovedbanegården ligger tæt på centrum. Det nemmeste er at tage metroen til Stathmos Larissis, som ligger lige ved hovedbanegården. Faktisk findes der to hovedbanegårde, Stathmos Larissis og Stathmos Peloponnisou, men de ligger lige op af hinanden og i gå afstand.

Besøg www.ose.gr for nærmere oplysninger eller ring til tog-info på 210 52 97 777 eller til kundeservice på 1110, oplysninger om afgange på 1440.

Dog er jernbanenettet ikke så udviklet som man kunne ønske sig, og derfor har man den anden mulighed at benytte sig af expressbusserne.

Expressbus:
Med expressbus kan man komme til alle egne af Grækenland. Bussen har afgang fra Athen og stopper først ved destinationen. Dvs. det er en forholdsvis hurtig og nem måde at komme rundt på. Busserne er ikke, som nogle måske kunne forestille sig, gamle skramlebusser der tager en dag om at komme frem, men derimod nye og komfortable busser.

Der findes tre busstationer: en til det vestlige Grækenland og Peloponnes, en til Midt- og Nordgrækenland, og en til Attiki. Ring på 210 51 24 910-1 for info omkring afgange og station.

Kiffisou-stationen har afgange til det vestlige Grækenland og Peloponnes. Den ligger desværre ikke i forbindelse med en metrostation (der er planer om dette), men derimod kan man tage en bus fra centrum. Denne bus afgår fra Zinonos og Menandrou tæt på Omonia og har nummer 51.

Adressen på Kiffisoustationen er Kiffisou Avenue 100, tlf. 210 51 24 910-1.

Liossion-stationen har afgange til Midt- og Nordgrækenland. Heller ikke denne station ligger ved en metrostation, men også hertil går en bus fra Centrum. Bus nr. 24 med afgang fra Amalias Avenue lige foran National Parken. Man kan også vælge at tage metroen til Attiki-stationen, for herefter at tage en bus til Liossion-stationen. Det er ganske simpelt, alle busser der går forbi Attiki-stationen, kører til Liossion (regn med en 6-8 stop, men spørg iøvrigt chaufføren).

Adressen på Liossion-stationen er Liossion Avenue 260, tlf. 210 83 17 153.

Attiki-stationen ligger ved Alexandras Ave. og Patission Ave. lige op til parken Pedion tou Areos. Man kan herfra komme med bus til eks. Sounion og Rafina. Ring på 210 88 08 080 for nærmere info.

Færgefart:
Skal man ud til en af øerne har man igen muligheden for at tage en ”hurtigbåd” eller en af de ”langsomme”. Det er ikke alle øer hvortil der er forbindelse med enten catamaran eller flying dolphin. Man skal også være opmærksom på, at der er væsentligt færre afgange uden for sæsonen end om sommeren. Ring på 1440 for info om destinationer og afgange, eller til havnepolitiet på 210 42 26 000.

Vejret

Klimaet i Grækenland er meget varierende fra nord til syd, men generelt for hele landet gælder det høje antal solskinstimer.

Klimaet i Athen er meget mildt. Man kan være heldig at opleve dage i januar med 20 grader og højt solskin, men temperaturen kan også falde helt ned til 0-5 grader og hvis man er ”heldig” kan man sågar opleve sne i Athen. Sne i Athen er dog et sjældent syn, men ganske underholdende, da alt går i stå. Det skal understreges at når temperaturen i Athen er nede under de 10 grader, virker det meget koldt pga. fugtigheden.

Foråret i Athen mærker man fra marts – april, men hermed ikke sagt at solen fra nu af skinner konstant. Foråret i Grækenland er en dejlig tid, det er lunt og blomsterne står i flor, men samtidig er vejret meget ustabilt og det kan indimellem solstrålerne styrtregne og være koldt. Dog regner det aldrig i dagevis som i Danmark, men man oplever gerne at det styrtregner i en halv time, hvorefter solen titter frem. Denne ene halve time er dog nok til at forårsage oversvømmelser osv.

Sommeren træder for alvor ind i juni for at vare helt til ind i september. Temperaturen i Athen i sommermånederne ligger gennemsnitligt på en 32-38 grader, men man kan være sikker på at den i perioder vil snige sig op over de 40 grader. 40-45 grader i Athen er ensbetydende med en tung og ulidelig varme, da Athen er omringet af bjerge og dermed har svært ved at slippe af med luften. Under en hedebølge finder man hurtigt ud af at tage den med ro, holde sig indendøre midt på dagen og iøvrigt sørge for at drikke en masse vand.

Efteråret begynder man at mærke hen i oktober. Det er dog ikke alle steder i Grækenland hvor klimaet er mildt. Tager man til Midt- eller til Nordgrækenland vil man fra oktober – november opleve en kold vinter med masser af sne og kulde.

Jordskælv

Har man af den ene eller anden grund valgt at bosætte sig i Grækenland, kan man lige så godt vænne sig til tanken om at Grækenland ligger i en jordskælvszone, som ind imellem giver et større eller mindre jordskælv.

Det er ikke en behagelig tanke, da det er naturens kræfter der er på spil, kræfter som man hverken kan forudsige eller kæmpe imod. Det eneste man kan gøre er at forberede sig på hvad man gøre i det øjeblik man mærker et jordskælv. Her kommer et par huskeregler:

Stil dig ind under en dørkarm eller et bærende element i dit hjem.
Kravl ind under et bord.
Bor du på etage, så bliv hvor du er indtil jordskælvet er ovre. Løb aldrig ned af trapperne under et jordskælv – trappen er det svageste sted i en bygning. Så snart jordskælvet er ovre, går du stille og roligt ned af trapperne – du tager IKKE elevatoren....
Og så lige en generel regel – lad være med at panikke. Langt de fleste nye bygninger er jordskælvssikrede og der skal et meget stort jordskælv til for at lave skader på en bygning.

Dyrlæge og herreløse dyr

Vi anbefaler græsk/amerikansk dyrlæge Mr. Yannis Tsinopoulos, Glyfada,
Tel.: 210 8981775.

Hvis du finder en "gade" hund/kat, kan du kontakte Suzanna 210 9829051 eller Joanna 6948011572, - de bor begge i Glyfada området.