Leif Nygaard gør et
kæmpearbejde på Facebook.
Følg gruppen 'Danskere i Athen'
"Tirsdags kaffe" paa Balux i Glyfada, er nu ændret tilbage til onsdag igen.
Se mere på siden Aktiviteter
Læs Den Danske Ambassades information om nye regler for pasudstedelse. New Danish passport rules.
Netværket er for kvinder. Følg Facebookgruppen Kafference.
Skal du på ferie eller studere i Athen?
Lej en dejlig lille lejlighed i det livlige Patissia, lige nord for
centrum.
Se mere på http://www.athener.dk/
Der er altid mange interessante arrangementer på Det Danske Instituts program.
Du kan også følge DIA på Facebook
Μαθήματα δανέζικης γλώσσας για Έλληνες
Danish language lessons for Greeks
Lena Hoff www.greekwordlink.gr/
- i Lise Lotte Iversens atelier i Melissia. Se mere på siden Medlemmerne tilbyder
Athen set fra oven
Foreningen blev stiftet i februar 2007 og har
som formål at fremme samhørighed og fælleskab mellem danskere
og grækere samt varetagelse af de danske traditioner.
Medlemskontingent er 10
euro/år/voksen.
Der bliver afholdt generalforsamling en gang
årligt i februar/marts måned på Det Danske Institut i Athen.
Læs foreningens vedtægter her. De er gældende
indtil næste generalforsamling i februar/marts 2012.
Foreningen har ikke egne lokaler, så er du/I ny
eller "gammel" i Grækenland og interesseret i at melde dig ind i
foreningen eller vil vide noget mere, end det du kan læse her på
vores hjemmeside, kan du kontakte formanden Merete Bachmann
merete.bachmann@gmail.com.
Læs mere om os på siden "Kontakt", hvor du også kan læse seneste formandsberetning og generalforsamlingsreferat.
Det er nok at udfylde 'navn'.
Forespørgsler til foreningen bedes sendt til bestyrelsen via mail
En kreativ dialog med den byzantinske stil
Per Kirkeby, en af de vigtigste kunstnere inden for ny-ekspressionisme i Danmark, vil for første gang nogen sinde udstille 29 udvalgte værker i Athen. Værkerne afspejler kunstnerens udvikling gennem tiden. Som maler, billedhugger og forfatter har Kirkeby været inspireret af byzantinsk kunst og tilsat det sin helt egen personlige stil.
Udstillingen på det Byzantinske Museum i Athen giver en unik mulighed for at introducere det græske publikum for en af vor tids største danske malere, og samtidig belyses de stærke bånd mellem den byzantinske kultur og de mangeartede udtryk i Kirkebys samtidskunst.
Udstillingen er arrangeret af Danmarks Ambassade i Grækenland i anledning af Danmarks EU-formandskab i første halvår af 2012. Udstillingen vil være åben for offentligheden fra 2. februar – 24. marts 2012.
Sted: Byzantine and Christian Museum
22, Vass. Sophias Av., 10675 Athens • Tel. +30 2132139500, +30 2132139572
Kære Alle,
Jeg er ked af at måtte meddele Jer alle at jeg d. 30. januar rejser tilbage til Danmark efter syv år i Grækenland. Af samme grund træder jeg tilbage som formand for Dansk-Græsk Forening med effekt fra udgangen af måneden.
Siden vores start i 2007 har DGFA udviklet sig fra et slags eksperiment til en forening med faste, tilbagevendende arrangementer såsom vores Efterårs-Café og Julefrokosten. Samtidig har vi etableret en bred kommunikationsflade med regelmæssig kontakt til vores medlemmer, til skandinaviske institutioner i Grækenland eller til danskere i Danmark. Foreningen bruges desuden af grækere, som har opholdt sig i Danmark eller som har interesse eller anden tilknytning til det danske. Vi har assisteret et utal af mennesker med forespørgsler omkring bolig, job, forsikring, medicin, institutioner, osv. og vi er gentagne gange blevet opfordret til under krisen at formidle stemningen blandt danskerne til den danske dagspresse. Vi er stolte over ikke at have afvist en eneste henvendelse.
Netop fordi at vi føler at vi har fat i den rigtige ende – i noget positivt – så har vi ikke lyst til at give op. Merete Bachmann har indvilliget i at overtage formandskabet og køre Foreningen videre på vågeblus indtil en ny bestyrelse kan sammensættes. Ligeledes vil Vibeke Espholm fortsætte hendes uundværlige arbejde med at vedligeholde vores hjemmeside.
Opgaven med at passe Foreningen er ikke tidskrævende. Indsatsen består typisk af et møde hver anden måned over kaffe og kage, hvor der diskuteres emner og ideer af interesse for Foreningen og for hjemmesiden. Arrangementerne kræver en lidt større og koncentreret indsats, men forberedelserne til disse strækker sig sjældent over længere tidsrum og arbejdsopgaverne fordeles så vidt muligt på flere hænder.
Jeg håber at der er flere blandt Jer som vil støtte op om Bestyrelsen og bidrage til at køre DGFA videre. Vil du vide mere om bestyrelsesarbejdet, så tøv ikke med at kontakte Merete Bachmann eller mig selv.
Til sidst vil jeg gerne sige en stor tak til alle i Foreningen - ikke mindst de af Jer som har hjulpet aktivt til og støttet vores arrangementer ved at møde op.
Jeg ønsker alle et positivt og lykkebringende 2012 og alt godt fremover.
Niels
Af tekniske årsager nedlægges ambassadernes nuværende danskerliste, og som erstatning herfor er en ny og forbedret danskerliste nu klar til brug. Formålet med danskerlisten er som hidtil at give Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte dig i en akut krisesituation i udlandet. Det kan være i tilfælde af en naturkatastrofe, en terroraktion eller en væbnet konflikt, i det land du opholder dig i. I en sådan situation kan du have brug for information om en sikker og hurtig måde at forlade området på.
Registrering på danskerlisten er et frivilligt tilbud, som du selv vælger, om du vil bruge. Danskerlisten kan bruges ved både korte rejser og længerevarende ophold i udlandet. I det nye system er der indbygget en årlig opdatering for at sikre korrekte oplysninger og du vil automatisk modtage en mail som påmindelse herom.
Da det ikke er muligt at overføre dine gamle kontaktoplysninger og den tidligere liste vil blive nedlagt, opfordres du til at registrere dig på den nye danskerliste. Det kan ske via Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Du får adgang via et selvvalgt brugernavn og password eller NemID.
Vi håber du vil bære over med eventuelle uklarheder eller vanskeligheder i startfasen for dette nye IT-system. Du er velkommen til at kontakte Udenrigsministeriets Borgerservice (BBB@um.dk, +45 3392 1112), hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til den nye danskerliste.
INVITATION TIL SAMTALE - om de forholdsregler, som man bør tage i lystet af den nuværende økonomiske udvikling i Grækenland.
Den økonomiske udvikling i Grækenland har medført stor usikkerhed, og effekterne af den nuværende krise kan være svære at overskue, og spørgsmålene kan være mange. Derfor vil vi gerne alle interesserede til en samtale, omkring de muligheder man har/bør overveje i lystet af den nuværende situation i Grækenland.
Kort fortalt er vi et konsulentfirma, som har valgt at specialiseres os i at rådgive expat omkring deres finansielle situation i forbindelse med deres udstationering. VI har hovedkontor i Shanghai, men vi har også kontorer i en række andre større byer. VI rådgiver folk omkring alle sidder af deres finansielle planlægning, hvad enten det drejer sig om skat, pension, forsikring, andre opsparinger etc.
Fordi vi er et uafhængigt selskab, har vi et minimum af omkostninger, og er samtidig ikke bundet af nogen bestemt bank, så vi kan altid tilbyde den bedste løsning til den enkelte kunde. Vi tilbyder kort sagt uforpligtende sparring og rådgivning omkring folks økonomiske situation.
Skulle det have interesse at høre mere om de forholdsregler, man bør tage i lyset af den nuværende situation, eller har man nogle usikkerheder eller specifikke spørgsmål, er man mere end velkommen til at kontakte mig, og vi kan arrangere et uforpligtende møde.
Ser frem til at høre fra jer.
Med venlig Hilsen
Martin Mortensen, Financial Advisor, Bodeyron Consulting
www.bodeyron.com
Tlf: +86 13774459316
Skype: Mvmort
Download Bodeyrons brochure (pdf)
Kære forældre til dansk/græske børn i Athen-området!
Nu er det tid til, at børnene igen begynder at gå i skole efter den lange dejlige sommerferie.
Da jeg holdt introduktionsmøder i foråret, føltes det, som om der var meget lang tid til september, og mange kunne måske ikke forholde sig til danskundervisning på det tidspunkt. Men nu er det september, og derfor vil jeg lige gøre opmærksom på muligheden for undervisning. Jeg ved, at der er mange ting, der skal passe for jer i en travl hverdag, og jeg ved også, at I ikke har fået jeres børns nye skema endnu, men alligevel kan I jo have gjort jer nogle tanker på jeres børns vegne. Har I i den forbindelse nogle spørgsmål angående danskundervisningen, er I velkomne til at kontakte mig.
I midten af august er jeg flyttet til centrum af Glyfada, hvor jeg er ved at indrette et rum til undervisning. Jeg har nogle hold, som begynder i slutningen af denne måned, og jeg har også ønsker fra forældre bl. a. om en førskolegruppe i Kiffisia og endnu én i Glyfada. Så skulle nogle af jer have et ønske om at få jeres børn undervist i dansk eller deltage i en førskolegruppe, er der stadigvæk mulighed for, at vi kan prøve at finde både et egnet tidspunkt og et egnet sted, såfremt det ikke kan være hos mig i Glyfada.
Jeg har en lille, men vigtig tilføjelse til min brochure, som ligger på Dansk-Græsk forenings hjemmeside, og det er følgende:
Telefon: 210 89 42 788
Adresse: Kondili Street 15 4. 16675 Glyfada
Vi har modtaget en henvendelse fra det danske filmselskab Zentropa som har produceret nogle af de mest elskede klassikere indenfor dansk filmkunst, inklusive Oscar, Golden Globe og Gyldne Palme-vindere.
Gennem årene er selskabet ofte blevet kontaktet af udedanskere, der er interesserede i at se danske film, men som har haft problemer med at få adgang til filmene på grund af begrænset distribution. For at gøre filmene mere bredt tilgængelige for udedanskere, såvel som udlændinge interesseret i dansk film, har selskabet for nylig lanceret Zentropa on Demand (www.zentropaondemand.com), en platform designet til at give mennesker over hele verden direkte adgang til Zentropa's filmkatalog.
Man kan også tilmelde sig Facebook-gruppen "Zentropa on Demand".
Så har vi fået afviklet vores sommerkonkurrence ”Hvad er Dejligst ved Athen?!” og vi takker for alle svarene.
Nedenstående fem svar synes vi er de bedste. Vindersvaret er det øverste og indsenderen kan se frem til at modtage et gavekort til to biografbilletter.
1) Den sydende energi over alle døgnets 24 timer (VINDER)
2) At der er herlige strande langs hele den sydlige bydel
3) At man kan gå i udendørsbiografer på toppen af bygninger i det indre Athen
4) At man kan finde små tavernaer der serverer billig, original mad
5) Grækernes afslappethed på caféerne over deres daglige kop kaffe eller sene frokost
Vi ønsker alle en fortsat dejlig sommer!
Bestyrelsen
Jeg har nu haft et par fine møder angående danskundervisning i Athen-området i Den skandinaviske Kirke. Ved afslutningen af sidste møde blev vi enige om, at jeg skulle udsende en forespørgsel til jer forældre for at finde ud af, hvem, der kunne ønske danskundervisning af deres børn, hvornår og hvor I kunne ønske det. Jeg blev også spurgt, om jeg ville lave legestue for børnene, som endnu ikke er blevet 5 år., hvilket jeg gerne vil.
Hvis I er interesserede, bedes I udfylde nedenstående tilmeldings-skema og returnere det til mig. Jeg vil forsøge at organisere under-visningen så flest mulige ønsker opfyldes.
Når I nu ser tilmeldingsskemaet, vil I se, at det er et valg, I må/skal gøre for jeres barn, og for nogle er det et meget langsigtet valg, hvis jeres barn f.eks. kun er 2 år. Et langsigtet valg forstået på den måde, at I via danskundervisningen, giver jeres barn en mulighed for en bedre kontakt med dets danske familie, men også en mulighed for at bevare et eventuelt dobbelt statsborgerskab, samt selvfølgelig en mulighed for at studere/få en uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution, såfremt det vil være et ønske på et senere tidspunkt.
Og vælger I det for jeres barn! Nogle kalder det den største gave, som de kan give deres barn, så vil det kræve en indsats fra jeres side, både med hensyn til tid og til økonomi.
Såfremt I skulle have spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte mig, så vil jeg besvare spørgsmålene efter bedste evne.
Venlige hilsner
Lone Kaasgaard
Mobil 69 80 60 81 91 - e-mail-adresse: lonekaasgaard@live.dk
I løbet af efteråret har vi modtaget flere forslag og gode ideer til aktiviteter fra nogle af foreningens medlemmer. Blandt disse er danske filmaftener, vandreture i Athen, rideskolebesøg, bjergtrekking, kulturaftener, strandture, Breastcancer løb, o.m.a. Vi er entusiastiske omkring ideerne og vil prøve at realisere de bedste af dem i år.
Vi er også i gang med at opdatere Foreningens mailingliste og har i den forbindelse brug for hjælp! Vi tilføjer løbende nye email-adresser, men vi ønsker også at sikre os at de cirka 150 mailadresser vi allerede har er aktive og aktuelle. Vi vil gerne høre fra dig hvis:
Du ikke ønsker at adskillige medlemmer af samme husstand modtager beskeder fra mailinglisten.
I ovenstående tilfælde sender du blot en tom mail fra den mail-adresse du ønsker slettet med beskeden ”SLET FRA MAILINGLISTE” i emne-feltet. Denne mail sendes til niels.h.andreasen@gmail.com
Husk at give besked til Foreningen hvis du skifter til ny mail-adresse!
Skriv gerne til os hvis du kender nogen som er interesseret i at stå på listen.
Jeg er en dansk dokumentarfilm instruktør, der med lys og lygte søger danskere (som snakker dansk), der bor i udlandet og arbejder som enten ambulanceredder, paramediciner, læge (ambulancelæge f.ex.), sygeplejerske (i "frontlinien") eller politibetjent til en dokumentar serie til dansk tv. Uanset om der er tale om et længerevarende eller kortvarigt ophold vil jeg meget gerne i kontakt med dem.
Jeg har før produceret en tv-serie om en dansk politibetjent i Philadelphia - og er nu i gang med endnu en tv-serie.
Jeg kan kontaktes på
Telefon: +4526850191
Mail: th@united-nomads.com
En besøgsven er én, som har lyst og overskud til at være noget for et andet menneske, der har brug for lidt støtte og opmuntring i hverdagen.
Foreningen har gennem flere kilder fået kendskab til, at der er et behov for at etablere en såkaldt besøgsven-ordning. Som forening har vi bestemt at tage opfordringen til os, og gennem foreningens medlemmer, venner og bekendte hertil, vil vi forsøge at skabe et sådant netværk.
I Danmark er en besøgsven typisk en person, der kommer frivilligt og ulønnet som en personlig ven, der har overskud til at snakke og lytte, læse op af avisen eller en bog, gå tur, tage på en udflugt, hjælpe med at skrive et brev, spille spil – men som først og fremmest har tid til at være tilstede. Besøgene kan bruges til det, man indbyrdes bliver enige om, og som begge kan have glæde af. Som besøgsven kan man ikke erstatte familie, private venner, arbejde, fritidsaktiviteter eller et godt helbred, men man kan være et værdifuldt bindeled til verden uden for hjemmet eller institutionen.
Udover fastboende danskere der vil kunne benytte sig af denne ordning, kunne man også udvide konceptet til også at yde støtte til danskere, som af den ene eller anden grund, skulle være indlagt på et græsk hospital og som kunne have behov for et besøg.
Man har som udlandsdansker i Grækenland ikke pligt til at melde sig nogen steder, hvilket vil sige, at det er svært at give et bud på hvor mange vi i grunden er her i landet og hvor vi befinder os. Vi har dog kendskab til, at der findes ældre danskere, som efter mange gode år i Grækenland, nu har mistet sin ægtefælle og sidder alene tilbage uden en familie at støtte sig til, i det denne familie jo befinder sig i Danmark. Måske er der med alderen også indtrådt forskellige helbredsproblemer, som gør hverdagen svær og selv de mest simple gøremål umulige. Som bekendt fokuserer systemet i Grækenland jo ikke altid lige på ældreforsorgen, hvilket vil sige, at man ofte er overladt til sig selv – det er her vi som forening måske kan gøre en god indsats.
At etablere et netværk er ikke helt så lige til, som man kunne ønske. Som udgangspunkt, vil vi lave en liste med personer der kan kontaktes, hvis der skulle opstå behov. Vi opfordrer derfor alle, som har lidt ekstra tid i hverdagen og lysten til at hjælpe et andet menneske, til at kontakte foreningen, dette uanset om man er bosiddende på en øde ø, eller et sted på fastlandet.
Næste skridt er så at få spredt budskabet om ”besøgsven-konceptet”, så kontakten kan blive etableret mellem den frivillige og den person, som kunne have behov for besøg. Kender du personligt, eller har du kendskab til en person, som kunne have glæde af konceptet, så ser vi meget gerne at du kontakter foreningen, som så gennem vores liste over frivillige vil skabe en kontakt.
Kort og godt, søger vi altså folk, unge som ældre, der vil besøge og folk der gerne vil have besøg.
Hvis du har spørgsmål eller andet på hjerte i forbindelse med dette såkaldte besøgsven-koncept, er du meget velkommen til at kontakte foreningen.
Formålet med vores hjemmeside er at den
skal være "samlingspunktet", - der hvor du får oplysninger om,
hvad der sker i foreningen samt kan finde andre relevante
informationer til f.eks. nyankomne i Athen.
Har du en interesse, en oplevelse, et tilbud, noget til
køb/salg eller gode ideer til aktiviteter i foreningen, er et
indlæg meget velkomment, du skal blot maile til formand Niels
Andreasen, niels.h.andreasen@gmail.com.
Læs på siden "Aktiviteter" om
de grupperinger, der i øjeblikket findes i dansk regi i Athen,
og hvor du er velkommen.
Kender du til flere, så sig til, så vi kan gøre opmærksom på dem
her på websiten.
Her kan du desuden læse om kommende og tidligere
arrangementer.
Siden "Medlemmerne tilbyder" kan bruges af medlemmerne til at gøre opmærksom på sig selv, f.eks. firmaer og enkeltpersoner der tilbyder varer eller tjenesteydelser.
"At bo i Grækenland" er en sektion, som gerne skulle tilbyde hjælp med al den forvirring, man står med som nyankommen i Grækenland (ja, og ikke kun som nyankommen!). Her kan man finde information om praktiske og kulturelle forhold.
På siden "Jobs" har vi gode råd og links til den jobsøgende samt afsnit med Job Tilbydes og Job Søges.
Desuden er vi ved at opbygge en "Alternativ Athenguide".