Lidt af hvert ...
Kan Grækenland komme til at ligne Danmark?
|
Læs artikel fra Kathimerini den 22. november. Der er interviews med 3 af vores medlemmer:
Klik på billedet af Jane med børn for at åbne artiklen - og vær lidt tålmodig! Eller højreklik og download den til din computer først ("Save target as...") |
Vaccination og H1N1 virus
Den nye influenzavirus H1N1 tilhører influenza A gruppen og indeholder genetiske markører, som den humane organisme ikke kender og derfor ikke har antistoffer mod. H1N1 indeholder gener fra svineinfluenza virus, som forårsager akut luftvejsinfektion hos svin. Det er nu sikkert at H1N1 overføres fra menneske til menneske. Symptomerne er som ved årstidsinfluenza og udgør pludseligt indsættende feber og symptomer fra luftvejene. Behandlingen er overvejende symptomatisk. I visse tilfælde observeres alvorlig sygdom hos iøvrigt raske personer.
H1N1 virus er meget smitsom (også indirekte smitte via overflader), hvorfor der hurtigt blev tale om en verdensomspændende epidemi (pandemi). Den nye virus kan ikke overføeres til mennesket fra svinekød, ligesom den nye virus ikke har kunnet isoleres fra dyr. Personer med influenzasymptomer bør testes for den nye H1N1 virus, og smittede personer bør blive hjemme for at mindske spredningen i befolkningen og for at beskytte højrisikogrupper mod smitte. Forholdsregler mod smitte indebærer god personlig hygiejne (hyppig håndvask og undgå berøring med hænder i øjne, næse eller mund).
I Europa findes fire vaccinationer, som er godkendte mod influenza A H1N1 virus. Der haves meget stor erfaring omkring influenza A vaccination siden 1946, og Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler massiv beskyttende vaccination af store befolkningsgrupper. Det er op til hvert enkelt land at definere risikogrupper, der bør prioriteres når vaccine er tilgængelig. Iflg. EF anbefaling udgør risikogrupperne voksne og børn over 6 måneder med kroniske sygdomme, gravide og ansatte i sundhedssektoren.
De første kliniske undersøgelser efter massevaccination i 2009 viser meget stor sikkerhed med få bivirkninger (sadvanligvis af allergisk karakter). Øget risiko for neurologisk sygdom (Guillain-Barre syndrom) efter influenzavaccination har ikke kunnet genfindes i nyere undersøgelser. Evt. skade pga. indhold af kviksølv i vacciner skal sammenholdes med den meget lille mængde i forhold til et langt livs eksponering.
Indtil nu (02.12.2009) er 21 døde i Grækenland pga. smitte med H1N1 virus, men pandemien er fortsat i dens første stadier og der forventes yderligere optrapning.
Diagnostik af H1N1 virus udføres med molekylær teknologi (RT-PCR metode).
Michael B. Petersen
Overlaege, dr.med., klinisk genetiker
Eurogenetica S.A., Alexandroupoleos 23, 11527
Ampelokipoi
Tlf. 210-7474904, http://www.eurogenetica.gr/
Nationalt Hjælpefond for Danske i Udlandet
Carsten Dencker Nielsen, Formand for Nationalt Hjælpefond for Danske i Udlandet, har bedt os publicere følgende:Vi hører ikke om dem, og vi ser dem ikke.
De optræder ikke hverken på TV eller i aviser og magasiner.
Men de har brug for hjælp, en håndsrækning eller blot en beskeden støtte.
Danske statsborgere lever og arbejder i stort tal over alt i verden. De fleste klarer sig godt. De er dygtige, flittige og gode repærsentanter for vort land.
Nogle vender hjem til Danmark, når arbejdsopgaverne er løst.
Andre bliver ude, men forbliver i hjertet danske. De beholder det danske statsborgerskab.
De sociale systemer rundt omkring i verden er mange steder blevet bedre gennem de senere år, men trods det havner mange mennesker i fattigdom, de bliver syge og har svært ved at få hjælp. De bliver gamle og måske ensomme.
Nationalt Hjælpefond har siden 1920 hjulpet en række danske, syge, ældre eller danske i nød. Forndens kapital er ikke stor, men det er ikke altid hjælpens størrelse, der er afgørende. Som en ældre dansker på et plejehjem skrev.: "Tak for den tilsendte pengegave og især tak fordi I tænkte på mig".
Vi ved at "Health Care" er meget forskellig i forskellige lande og i mange tilfælde meget dyr. Nationalt Hjælpefond betalt således f.eks. for en ældre dansker på et plejehjem for en seng! Han havde ikke selv råd til den rigtige hospitalsseng.
Men hvordan finder vi så "dem, vi ikke ser" eller "dem man ikke hører om", som er i nød?
Danske præster er verdifulde kontaktpersoner, værdifulde for den enkelte og værdifulde for fonden. Udenrigstjenesten hjælper os og det samme gør repræsentanter for Danes Worldwide rundt om i verdenen.
Fonden har en hjemmeside med adressen: www.nationalthjælpefond.dk <http://www.nationalthjælpefond.dk/> . Her findes kontaktadresser, bestyrelsen, vedtægter m.v.
De, der læser denne artikel, kender måske en af de danskere, vi ikke hører om, men som vil sætte pris på, at nogen tænker på ham eller hende.
København - Oktober 2008
Carsten Dencker Nielsen
Formand for Nationalt Hjælpefond for Danske i Udlandet.
Danskundervisning for børn
DE FORELØBIGE RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN (Juni 2008)
Børn i skolealderen
For nogen tid siden udsendte vi spørgeskemaer vedrørende
danskundervisning. I første omgang ville vi gerne danne os et
billede af, hvor mange børn med tilknytning til Danmark, der er i
Athen området, og hvor stor interessen for danskundervisning
er.
Vi er nok ikke blevet så meget klogere på, hvor mange børn, der er i Athen. Det er nemlig kun forældre, der er interesserede i danskundervisning, der har svaret på spørgeskemaerne. Men vi har altså nu en ide om, hvem der er interesseret og i hvilke bydele de bor. Det er også positivt, at vi har fået tilbagemelding fra børn/forældre, vi ikke hidtil har været i kontakt med. Det er endvidere sandsynligt, at der er flere børn, der vil blive tilmeldt danskundervisning, når et program én gang er blevet startet.
Der er indsendt skemaer fra 14 forældre for ca 24 børn. Heraf er 10 i skolealderen. Det er en gruppe børn, der aldersmæssigt passer godt sammen. Der er op til 4 års forskel på de ældste og de yngste, men størstedelen af børnene er født indenfor 2 år. De fleste er fastboende, går i græsk skole og har en dansk forælder. Der er altså også tale om en gruppe børn med nogenlunde samme baggrund.
Danskundervisning for børn blev startet op for snart to år siden i skoleåret 2006/2007. Der blev undervist på flere hold i forskellige bydele. Da vi startede undersøgelsen om danskundervisning, var der således en fungerende ordning med danskundervisning bl.a. om lørdagen, men undervisningen for et par af disse hold er ophørt siden februar 2008, og det er nu begrænset, hvad der er af danskundervisning for børn.
Det betyder også, at projektet ændrer karakter. Hvor vi for et
halvt år siden, tænkte på at sende ansøgning om midler til
Undervisningsministeriet og skaffe lokaler til undervisning,
efterlyser vi i første omgang lærerkræfter og også gerne forslag
til, hvordan undervisningen kan/skal foregå. Vi har selv ideer, men
vil gerne høre fra andre.
En af udfordringerne i forbindelse med undervisning af børnene er,
at de ganske vist har en dansk forælder, og at dansk er et af
talesprogene derhjemme, men det er nok de færreste forældre, der
ville betegne dansk som modersmålet for børnene. Nogle taler næsten
fejlfrit dansk og leder blot efter ordene, andre taler med accent
og foretrækker at svare på græsk, når de bliver spurgt om noget på
dansk.
At det er første prioritet at få et program i gang, betyder ikke,
at tanken om ansøgning til Undervisningsministeriet og faste
lokaler er lagt på hylden. Men det vil nok være noget nemmere at
søge om penge til et eksisterende program, og når vi har et bedre
overblik over de udgifter, der er forbundet med dette.
Børn i Førskolealderen
Fra spørgeskemaerne kan vi se endnu en ting. Der er potentiale for
en god børnegruppe:
Der er 6-8 børn af de øvrige 14, som kunne have glæde af at mødes i en børnegruppe – hvad enten det nu er børnearrangementer eller bare noget med at mødes og lege. Og der er nogen meget små størrelser, der skulle være kampklare om et par år.
Der siges og skrives meget om tosprogede børn, og især om hvor let børn lærer et andet sprog perfekt. Efter nu at have gjort egne erfaringer, vil vi da godt lige gøre opmærksomme på, at helt så let er det altså heller ikke. Der er for det første stor forskel fra det ene barn til det andet, og så er det meget vigtigt, at man som forælder kun taler et sprog til sit barn. Det er sværere, end man tror. Og selv om man er konsekvent, er det med det perfekte andet sprog stadig noget, der virkelig skal arbejdes for. Derfor tror vi også, det vil være en hjælp til de dansksprogede børn i Grækenland, hvis de fra små mødes med andre, som også taler dansk.
Med Venlig Hilsen
Tine og Kirsten