Guide til knap så kendte seværdigheder i Athen
Center for Hellenic Tradition
|
Der er rigeligt med masse-produceret ’håndværk’ til salg i Athens af varierende kvalitet. I mylderet af gipsafstøbninger, nøgleringe og tvivlsomme reproduktioner er der enkelte butikker som har kvalitetsarbejder. Center for Hellenic Tradition i historiske Plaka er et fantastisk sted, hvis man ønsker at finde eksempler på traditionel græsk kunst og håndværk af høj kvalitet, herunder ikoner, glas, fåreklokker, keramik, træarbejder, broderier, og tryk. Der er workshop-salg af værker af fremtrædende græske skulptører, malere, træskærere og keramikere fra hele landet. For antiksamlere er der mulighed for at købe ægte antikviteter. Især er der en interessant samling af krukker og potter fra begyndelsen af 1900-tallet. Stedets (fast)ansatte bemanding er venlige og hjælpsomme og der er en fin balance mellem pris og kvalitet på de varer der udbydes. Det bedste af det hele, er at man kan tage en pause fra indkøbene og se på Akropolis, mens man drikker kaffe på den lille, rolige og hyggelige ’Oraia Ellada’ cafe, som ligger lige op til udstillingshallen/shopping-arkaden. Fra cafeen er der nemlig direkte udsigt til Parthenon! Ud over flere varianter af kaffe/kage har cafeen også et udbud af ouzo og mezedes. |
Hvor?
|
Det er nemt at gå glip af den diskrete indgang til Center for Hellenic Tradition, som er på anden sal i en tre-etagers historisk bygning. Der er indgang til Centeret fra arkaden på Mitropoleos 59 eller fra hovedindgangen på den lille travle Pandrossou 36 i centrale Monastiraki. • Telefon: 210-321-3023; 210-321-3842
(cafe) Klik her for at se adressen på Google-kort |
Souvenir-shopping omkring Plaka og Monastiraki
Når man besøger Athen vil man selvfølgelig gerne hjembringe et minde, men hvad? Går man gennem Plaka og Monastiraki opdager man at udvalget af ”Made in China” souvenirs er enormt. Men netop her blandt mængden af masseproducerede souvenirs kan man finde nogle perler.
Bag domkirken (Metropolis) findes gaden Pandrosou. Det er en udpræget turistgade men få skridt fra domkirken på venstre hånd er der en arkade hvor en forretning sælger fine håndlavede kopier af antik græsk keramik. I nr. 28 findes et galleri som sælger kopier af museumsgenstande, så som ikoner, keramik, musikinstrumenter, etc.
Guldsmykker er billige i Grækenland. I Plaka støder man på et utal af guldsmede, men BYZANTINO i Adrianou nr. 120 adskiller sig fra andre guldsmede ved at være ejet af guldsmedene selv. De sælger deres helt egne design og anvender en teknik som også de gamle romere brugte med at komprimere guldet, så et 22 karats smykke er lige så slidstærkt som et almindeligt 18 karat. Det unikke design er mest inspireret af antikken og der er alt fra det opulente til det klassisk elegante. BYZANTINO har tilladelse til at fremstille kopier af museumssmykkerne og var officiel leverandør af smykker til de Olympiske Lege i 2004.
Herudover byder museumsbutikkerne rundt om i Athen på mange og gode kopier af museumsgenstandene. Vaser, våben, hjelme etc. kan erhverves hos de enkelte museer. Husk også Center for Hellenisk Folkekunst (se særskilt omtale).
En anden god og særegen souvenir er en ikon. I Plaka findes ikonmalere som på en dags tid maler en ikon helt efter kundens valg. Bliv enige om prisen først. Ikonmalerne holder især til bag domkirken i gaderne Agias Filotheis og Apollonos. Man kan også gå i Psyrri-området, hvor der findes en fortræffelig ikonmaler i Agias Theklas nr. 13. Kig også ind i nr. 2 i samme gade. Her træffes Stavros Melissinos - sandalmager og digter. Han er 80 og still ‘going strong’ med hjælp fra sønnen. Her fås lædervarer og en indkøbsoplevelse af høj kvalitet. Agias Theklas er let at finde. Står man på Plateia Monastiraki og ser op ad Athena så går man blot til venstre ad Ermou. Det er anden gade på højre hånd.
Endelig kan original liturgisk (religiøs) kunst være en god idé. I samme område som ikonmalerne findes andre forretninger som handler med religiøse artikler. Disse er ikke beregnet på turister, men som et minde om et besøg i det ortodokse Grækenland er de unikke.
En anden mulighed er søndagsmarkedet i Monastiraki, hvor der i boderne udbydes alt mellem himmel og jord. Metrostationen Monastiraki er meget tæt på markedet, der primært breder sig ud mellem Plateia Monastiraki og Plateia Avinissias.
Husk, at selv i de butikker som tager mod kreditkort kan det være en god ide at betale kontant (især ved lidt større indkøb), da man på den måde ofte kan opnå en betydelig rabat.
Loppemarked
Stort udendørs loppemarked, med alt fra bøger, tøj, sko, lys,
musik, legetøj, mønter, potter og pander, lamper, elektronik,
malerier, etc, foregår hver anden søndag i måneden, undtagen i
sommerperioden hvor det er en gang om måneden.
Loppemarkedet starter ca kl. 7.30 og lukker ned ved 14 tiden. Det
foregår på en del af det gamle lufthavnsområde. Helt præcis er det
på den lille parkeringsplads, der vender ud mod den store vej,
Poseidonos. Den nemmeste måde at komme dertil er med Tram, og stå
af ved "Ellinikon" stoppet, krydse vejen og så er man der! Der
er
dog også rig mulighed for parkering, såfremt man kommer i
bil.
Næste loppemarkedsdage er: 14 marts, 28 marts, 11 april, 25 april,
16 maj, 30 maj, 27 juni, 25 juli, 29 august, 12 september, 26
september, 17 oktober, 31 oktober, 14 november, 28 november og
19 december.
Har man selv lyst til at sælge på loppemarkedet, koster det
ganske lidt for en hel dag, og pengene for at måtte få en stand,
går ubeskåret til en dyrevelfærdsorganisation.
For mere information kontakt venligst, Mrs. Ioanna på tlf. 0030
6948 011572.
