Dansk Græsk Forening i Athen
Aktiviteter
http://www.danskgraeskforening.gr/aktiviteter.html

© 2012 Dansk Græsk Forening i Athen
 

Aktiviter og Arrangementer

 

Læs her om foreningens

Faste Aktiviteter

Tavernaaften

Vi mødes til taverna-aften hver den 5. i måneden (dvs. på skiftende ugedage, så alle kan være med) kl. 20

(vi springer august over)

“To Kafeneio”, som ligger overfor Scholarchio i Epiharmou/Tripodon i Plaka

NB, JANUAR 2012: Tavernaaftnerne ligger stille for tiden. Vi venter og ser om der bliver opbakning igen
 

Det danske kvinde-netværk (kafferencen)

Netværket er for kvinder. Følg Facebookgruppen Kafference.


Onsdagskaffe i Glyfada

Onsdage i ulige uger mødes vi, piger til "onsdagskaffe", på cafe Balux, ( første strand efter Glyfada, i sydgående retning)  kl. 10.30.

Der bliver snakket og drøftet mange ting: børn, mænd, hvor køber man ind, hvad sker der i Athen, osv osv.

Alle der har lyst og mulighed for at komme, med eller uden børn, er velkomne. Det er et super fedt sted, som ligger tæt ved vandet, og hvor der gode parkeringsforhold, hvis man kommer i bil og ellers går der bus lige til døren!

Der er ingen tilmelding, det er fuldstændig uforpligtende og rigtig hyggeligt. Et godt forum til at lære nye folk at kende i Athen.

Vi holder ferie i juli og august måned. Hvis du er interesseret kan du skrive en mail til Mette Lubech på mettelubech@gmail.com, så kommer du på en liste, og du vil modtage en "husker" umiddelbart før onsdagskaffen. 


JULEFROKOST fredag d. 9. december

Kære Medlemmer og Venner af Dansk-Græsk Forening,

Det glæder os i Bestyrelsen at kunne invitere til den årlige JULEFROKOST som afholdes fredag d. 9. december (se invitation).

Vi håber på at der er et par frivillige blandt Jer (giv blot besked) som vil lave følgende hjemmefra og medbringe til arrangementet (udgifter til indkøb bliver naturligvis dækket ved fremvisning af kvitteringer). 

-         kartoffelsalat
-         frikadeller
-         grøn salat

Vi ser frem til en rigtig hyggelig aften med flæskesteg, ris alamande og meget andet!


Danish Autumn Café 15-16 October at the Danish Institute

Spend a cozy afternoon Danish-style with fresh coffee, homemade cakes, open sandwiches, traditional canapés on cocktail sticks and refreshments.

There will also be a small section with new and second-hand books, Danish designed jewellery by Berit Balzer, and tasting of homemade marmalades.

Time: Saturday, October 15, 11.00 -18.00 Sunday, October 16, 11.00 -18.00

Place: The Danish Institute at Athens, Herefondos 14, Plaka

EVERYONE IS WELCOME!

The café will feature a ”Children’s Corner” on Sunday October 16 between 12.00-16.00. Lotte Iversen will open up for the artistic world of creative recycling! A tree is to be dressed in autumn colours and made alive! There will be cutting and gluing - the rest is up to the imagination! Come and let your child explore the many exciting possibilities of recycling. Children of all ages can participate. You are welcome to bring old magazines, old pieces of fabric, etc. in appropriate autumn colours.

Notice that “Stars by Danes” (http://www.starsbydanes.com/) alias Mathilde Siert og Berit Balzer, will exhibit and present their exciting collection of Danish-designed jewellery at the cafe (see attached flyer for an example)

Download invitation

Billeder fra efterårscafeen - Oktober 2011

Rundvisning på Det Græske Folklore Museum i Monastiraki søndag d. 8. maj 2011

Kære Alle,

Vi er glade for at meddele at vi gennemfører den tidligere aflyste guidede rundvisning på Det Græske Folklore Museum i Monastiraki på søndag d. 8. maj.

Udover at det er en dejlig måde at bruge et par timer af søndagen på, er det også en fremragende chance til at få indblik i traditionelle aspekter af græsk kultur, som er i hastig tilbagegang. Relevant for alle med interesse i Grækenland!

GRATIS for Foreningens medlemmer. Gæster: 10 euro

Vi mødes på 17 Kydathineon st. (ΚΥΔΑΘΗΝΑΙΩΝ) på Plaka på søndag kl. 10.45. Det er overfor kirken Metamorfosi Sotiros og ikke så langt fra Adrianou st.

Ring gerne på 695 8580 141, hvis du er i tvivl om noget.

Tilmelding HURTIGST MULIGT til: niels.h.andreasen@gmail.com

Vi glæder os til at se Jer!

Bestyrelsen

 

Billeder fra julefrokosten 2010

Sommer Café & Bogbazar

D. 25. og 26. september afholdt Dansk Græsk Forening ”Sommer Café & Bogbazar” i den Skandinaviske Kirkes nye lokaler på Plaka.

Arrangementet var en stor success og der mødte masser af glade og interesserede mennesker op. Det skyldes ikke mindst de lave priser i vores cafe samt annonceringen i flere trykte og elektroniske medier. Der var en jævn tilstrømning af kunder over hele weekenden og især mange grækere fik stiftet bekendtskab med danske hotdogs, smørrebrød og hjemmelavet bagværk. Der var også stor interesse for bogbazaren og med bøger til 1 euro stykket var der gode muligheder for at gøre et godt køb.

En stor tak til alle som besøgte og hjalp til på cafeen, til de ansatte på Det Danske Institut for bogdonationer og annoncering samt til Den Skandinaviske Kirke for udlejning af lokaler.

Overskuddet fra arrangementet vil blive brugt til Foreningens aktiviteter i 2010/2011.


Julefrokost 2009

Julebazaren i Piræus

Se billeder fra den vellykkede julefrokost. Først et enkelt fra julebazaren.

 

Udflugten til Tatoi d. 28. juni 2009

D. 28. juni afholdt Foreningen midsommer-udflugt til Tatoi paladset med 14 voksne og 10 børn.

Det 4.700 hektar store cypres- og fyrretræs-dækkede område få kilometer nordvest for Athen er perfekt for picnics og vandreture, men er stadig relativt ubenyttet af athenerne. Paladsets hovedfløj og de 37 tilhørende bygninger har stået ubenyttede hen siden Kong Konstantin flygtede fra Grækenland i 1967. Siden da har de fået lov at forfalde og der hviler i dag en nostalgisk charme over området.

Vi fandt et picnic-areal i et åbent område tæt på paladset med borde og bænke samt gynger til børnene. Der var (selvfølgelig) masser af mad og drikke og flere havde lavet tærter, kager og sandwich til at dele ud af.

På et tidspunkt trak flere sorte skyer sammen over Parnitha-bjerget, men heldigvis fik vi kun en meget kort byge. Det overskyede vejr var i det hele taget en fordel da det ellers ville have været meget varmt for nogle af os.

Efter maden var vi en tur omkring paladsets hovedbygning og så den smukke men delvist overgroede dobbelt-trappe, som fører op til bygningen. Kulturministeriets skurvogne står foran hovedbygningen og huser de restaureringsteknikere der er igang med at istandsætte en af de tilstødende bygninger og konservere genstande fra paladset.

Efter at have forladt Tatoi tog vi til den nærliggende landsby Varibombi og drak kaffe på torvet.

Bestyrelsen vil godt rette en hjertelig tak til alle deltagerne i udflugten for entusiastisk fremmøde, mad og godt humør. Det var Foreningens første udflugt men det bliver bestemt ikke den sidste!